Fik smilet tilbage
Jørgen lider af fremskreden paradentose i overmunden og har med sine egne ord længe haft ”ødelagte tænder”. Det gik ham meget på. Han kunne ikke spise de ting, han havde lyst til og følte sig bogstaveligt talt ikke i stand til at møde verden med et smil. Og det gik ud over hans livskvalitet.
Det var endnu ikke lykkedes Jørgen at finde en tandlæge, som kunne hjælpe ham, da han opsøgte klinikken i Højbjerg i håbet om at få kvalificeret hjælp.
”Jeg vidste allerede ved første undersøgelse, at jeg var kommet til det rette sted. Det lykkedes tandlægen at lave en protese til mig, der blev fastsat en stift på den ene sunde tand, jeg åbenbart har tilbage i overmunden. Og det fungerer perfekt! Behandlingen var smertefri, og allerede fra første dag kunne jeg tygge og spise de ting, jeg havde lyst til. Og vigtigst af alt: Smile igen!”