Hvad er paradentose?

Hos nogle mennesker udvikler tandkødsbetændelse sig til paradentose – også kaldet “de løse tænders sygdom”. Paradentose skyldes ligeledes bakterier på tænderne, men det er en speciel sammensætning, der går ind og skaber dybe tandkødslommer, og som uden behandling med tiden vil løsne tænderne.

Man skelner mellem mild og svær paradentose. Ved den milde form for paradentose bliver tandkødslommerne 3-5 mm. dybe, og det kan som oftes afhjælpes med en grundig tandrensning. Ved svær paradentose er lommerne typisk mere end 6 mm. dybe og  kræver en mere dybdegående specialoprensning.

 

Oftest en smertefri sygdom

Paradentose er den symptomløse sygdom, der i mange tilfælde først opdages ved en tandlægeundersøgelse. Paradentose kan dog forårsage smerte, hvis du får en tandbyld, som er en akut betændelsestilstand, men det er langt fra alle med parandentose, der oplever det.
Hyppigst opdages paradentose ved opmåling af tandkødslommerne – poche registrering

Paradentose er en kronisk lidelse, der typisk opstår ved 35-40 års alderen. Den kan desværre ikke engangsbehandles, fordi man har den latent i aktiv eller ikke-aktiv tilstand. Tandlægen måler dine tandkødslommer og vurderer på den baggrund, om der er behov for en almindelig oprensning eller en mere dybdegående specialoprensning. Der er typisk ikke smerter forbundet med at få målt tandkødslommerne. I sjældne tilfælde kan det også være nødvendigt at understøtte behandlingen med antibiotika eller anvende kirurgi.

 

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt, at du passer godt på dine tænder, hvis du har paradentose og sørger for at børste dem grundigt og bruge tandtråd hver dag. Du bør gå til regelmæssig kontrol lidt oftere, helst hver tredje måned. Desuden har forskning vist, at rygning og diabetes øger risikoen for paradentose.

 

“Jeg synes tidligere, det var lidt ligesom at gå til mekaniker med sin bil: Man vidste aldrig helt, hvor galt det var! Og det gjorde mig utryg.”

Læs hele historien →

— Rikke Sand

Ofte stillede spørgsmål

Vi holder sommerferie i uge

Læs mere →