En intern blegning foregår inde i selve tanden og anbefales typisk ifm. misfarvninger, der er forårsaget af eksempelvis en rodbehandling. Misfarvningen kommer indefra – ofte som følge af lidt størknet blod –

og derfor er selve behandlingen også mere kompleks end en kosmetisk blegning, der derimod tilbydes til at afhjælpe misfarvninger som følge af the, kaffe, rødvin og rygning.

Ved en intern blegning kan det være svært at forudsige resultatet, men generelt gælder det, at det er lettest at fjerne nyere misfarvninger.

Derfor anbefaler vi også, at behandlingen igangsættes relativt hurtigt for at kunne opnå det bedste resultat.
Desuden skelner man mellem biologiske og kemiske misfarvninger.
De biologiske skyldes en blødning i tandnerven, og de er i de fleste tilfælde lettere at fjerne end de kemiske, der enten skyldes medicin, rodfyldningsmateriale eller sølvfyldninger.

Intern blegning laves næsten altid uden bedøvelse, da tanden er rodbehandlet og derfor uden føleevne.
Blegning foretages sædvanligvis over flere gange, da blegemidlet skal have tid til at virke mellem besøgene. Der er typisk en uge mellem besøgene.
Ved kraftige misfarvninger kan det være nødvendigt flere besøg.
Hyppigt kan det dog klares med en seance hvor der åbnes op, blege indlægget placeres og der lukkes med en midlertidig fyldning.
Gangen efter vil der hyppigst være opnået et tilfredsstillende resultat. Hvorefter der kan lægges en endelig fyldning.
Skulle tanden stadig være for misfarvet lægges der et nyt blegeindlæg og ny midlertidig fyldning. Og der ventes yderligere en uge hvor resultatet revurderes.

“Jeg synes tidligere, det var lidt ligesom at gå til mekaniker med sin bil: Man vidste aldrig helt, hvor galt det var! Og det gjorde mig utryg.”

Læs hele historien →

— Rikke Sand

Ofte stillede spørgsmål

Vi holder sommerferie i uge

Læs mere →